Menu

Løkken strammes. Kampen for overlevelse er i gang

image
09. juni 2023 kl. 15:50

Det har ikke ligefrem været den optimale holdturnering for vores to førstehold. Fire kampe er spillet og kun ganske få point er gået til HIK. Helt præcist har herrerne pt. 3 point og ligger på 7. pladsen og tilsvarende ligger vores damer på 8. pladsen med kun et enkelt point. Et særdeles spinkelt håb for herrernes overlevelse kan skimtes i det fjerne og det håb holder vi fast i. Faktum for damerne er derimod at nedrykning er en realitet og det er ikke det resultat vi har håbet på, da vi tog hul på holdturneringen. Til gengæld glæder det os at vi i denne sæson har holdt fast i udelukkende at bruge egne spillere, fremfor at hente forstærkninger udenlands. Det har givet HIK spillere værdifuld turneringserfaring på højt niveau, som der skal bygges videre på i fremtiden. 

Begge hold har to kampe tilbage på programmet. Næste kamp spilles mod B93 på hjemmebane d. 6. aug. kl. 12:30. Sæt kryds i kalenderen! De får brug for al den opbakning de kan få.

Lidt mere positivt ser det ud for vores andetholds spillere. Her ligger begge hold pt. over nedrykningsstregen, mere præcist ligger begge hold på en foreløbig 3. plads, efter at begge har præsterede en sejr i to ud af tre kampe. Med de fine takter vi har set hos vores to andethold, er der gode chancer for at vi kan se frem til at en fastholdelse af en plads i Liga rækken. 

Du kan følge første- og andetholdets resultater her: Hellerup Idræts Klub - DTF Holdturneringen ude 2023 | Dansk Tennis Forbund (tournamentsoftware.com)

Luk