Ny i HIK Tennis
Når du er ny i noget, kan det være rigtig rart at blive sat lidt ind i, hvordan tingene fungerer. I HIK Tennis er det meste heldigvis ret lige til, og du vil altid blive mødt af mennesker på anlægget, som vil kunne hjælpe dig, hvis du bliver i tvivl om noget. Alligevel vil vi gerne klæde dig bedst muligt på til at komme i gang med at spille, så du føler dig informeret om alt det du har brug for at vide. Samtidig vil vi også meget gerne fortælle dig lidt om, hvad du ellers kan her i klubben, om det sociale liv og hvem vi er.
Derfor vil der være Kend din klub arrangement i vores restaurant følgende dage:
- Fredage kl. 11:30 og 15:30 (Kontakt tovholder, Erika Boenæs på 25 37 38 27, såfremt du ønsker at deltage eller for mere info)
Her vil der være fem ambassadører til stede, som alle kender tennisafdelingen rigtig godt, og som kan svare på de spørgsmål du måtte have omkring booking af baner, hvilke hold og træning, der kan deltages i og på, hvornår de forskellige ting starter og slutter, hvordan man rent praktisk tilmelder sig, booker, deltager i turneringer osv. Indledningsvis vil ambassadørerne fortælle lidt om alt det du har brug for at vide for overhovedet at kunne komme i gang med at spille tennis, og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål.