Menu

Tegningsregler for padelbanen

Hvem kan booke padelbanen?

Medlemmer i HIK Håndbold, Fodbold og Tennis kan booke padelbanen mellem kl. 08.00 og 20.00. Dette gælder såvel junior- og seniormedlemmer. Passive medlemmer kan ikke booke baner. Såfremt du er håndbold- eller fodboldmedlem og ønsker at blive registreret som padelmedlem, kontakt da kontoret på mail: kontoret@hik.dk. Hvis du er tennismedlem, har du allerede adgang til booking af padelbanen og behøver derfor ikke at blive registreret som padelmedlem. 

 

Hvordan booker jeg padelbanen? 

Booking skal ske via følgende link: http://hik.halbooking.dk/ eller på de opstillede touch-skærme i forhallen på Hartmannsvej, i Pavillonen samt i Havnen. Når du har booket padelbanen, får du tilsendt en bekræftelsesmail med en adgangskode, som skal bruges for at få adgang til banen. Man kan få adgang 15 minutter før bookingens start og indtil 15 minutter efter booking sluttidspunkt. Når du har indtastet koden vil døren være låst op i 15 sekunder. Skulle det ske at du mister din bekræftelsesmail med kode, kan du også finde din kode ved at logge ind på halbooking og klikke ind på  'Din forside'. 

 

Kan jeg tage ikke-medlemmer med til en padelbooking?

Ja. Mod forudbetaling af 100 kr. pr. gæst kan man spille sammen med aktive medlemmer. Når du booker padelbanen og ønsker at tilføje gæstespillere, skal du klikke på gæstespil, hvorefter du vil blive tillagt 100 kr. pr. gæst, som betales når bookingen gennemføres. 

 

Hvad sker der, hvis jeg kommer for sent? 

Man kan få adgang 15 minutter før bookingens start og indtil 15 minutter efter booking sluttidspunkt. Du mister derfor ikke retten til banen, hvis du kommer for sent.

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at slette min booking?

Skulle det ske at man bliver forhindret i at benytte padelbanen eller af andre årsager ikke ønsker at benytte sin booking, kan sletningen ske indtil 6 timer før det pågældende spilletidspunkt. Sker sletningen grundet vejrlige forhold der gør det umuligt at spille, bedes man sende en mail til kontoret på følgende mail: kontoret@hik.dk

Kan man booke padelbanen i indendørssæsonen?

Ja. Padelbanen kan bookes hele året.

 

Må man bruge tennisudstyr på padelbanen?

Nej. Tennisketsjere og tennisbolde er ikke tilladte på padelbanen. Brug ALTID kun padeludstyr på padelbanen.

 

OBS! 

Bestyrelsen kan til enhver tid disponere over banerne til særlige formål.

 

COVID-19 forholdsregler og klargøring af banen før næste time:

Sidebytte begrænses, og før næste time tørres ruderne af på flader, hvor der har været kropskontakt. Der vil forefindes vaskeklude til formålet ved indgangen til padelbanen.

Bemærk at det ikke må spilles med sko, der også benyttes på grusbanerne. Det er ligeledes vigtigt, at man børster sine sko rene, inden man træder ind på banen.

Spørgsmål vedr. tegningsreglerne kan stilles til nr@ninarye.dk