Menu

Bjørnebold (U3-U4)

I HIK vi vil være gerne være til for alle aldre - også for de mindste. Derfor tilbyder vi nu HIK Bjørnebold for børn fra U3-U4. Træningen tager udgangspunkt i sjov, leg og den gode oplevelse ved at bevæge sig sammen med mor og far. Motorisk udviklende lege og baner skaber rammen for det konkrete indhold af træningen, som varetages af Frida Kofoed Christensen. Frida har masser af erfaring på området, da hun gennem de sidste seks år har arbejdet med børn i alderen 2-4 år, og er særligt skarp på motorisk udvikling. 

Bjørnebold arbejder med de 18 grundbevægelser, og du kan derfor bl.a. glæde dig til at skulle kravle, løbe, trille og hoppe - og ikke mindst få lidt sved på panden og gode oplevelser sammen med dit barn. Der vil også være bolde og mål, så børnene på en legende måde kan stifte bekendtskab med fodboldspillet. 

Lyder det som noget for jer?

Første træning går i luften søndag d. 24. april på bane 3 ved Maglegårdshallen. Træningen starter kl. 9.00-10.00 for årgang 2020 og kl. 10.00-11.00 for årgang 2019, og de første to gange deltagelse vil være gratis, hvorefter det vil koste 800kr pr. halvår i kontingent. Vi vil både før og efter træning være behjælpelige med tilmelding, så det foregår så problemfrit som muligt. 

Du kan læse mere om træningen her: HIK Bjørnebold info

Tilmelding finder du her: 

Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Mikkel Bondgaard på mba@hik.dk. Vi glæder os til at byde jer velkommen! 

Fodboldnyt I går kl. 14:21
Ny struktur i HIK Fodbolds børneafdeling. Mikkel Bondgaard tiltræder som børnechef
Fodboldnyt
10. januar kl. 12:25 Nu er det muligt for årgang 2018 at melde sig til fodbold i HIK
Fodboldnyt
10. december kl. 14:38 Børnefodbold med plads til alle
Fodboldnyt
23. november kl. 15:26 HIK Fodbold søger nye trænere
Fodboldnyt
14. oktober kl. 12:18 HOC i pigeafdelingen stopper