Menu

Et indblik i sæsonens mulige udfald. Opsamling på weekendens holdkampe

image
07. november 2023 kl. 10:27

Endnu en omgang holdkampe fandt sted i weekenden for vores seniorelite og selvom det kun var sæsonens 2. kamp for vores elite, så kunne vi alligevel så småt begynde at tegne os et billede af, hvad vi kan forvente af sæsonens resultater.

 

B93 vs. HIK - Elitedivisionen, herrer

Herrerne var første hold på banerne. Her stod opgøret mod B93, som havde lagt godt fra land med en 6-0 sejr over Lyngby i deres første kamp. B93 spås til at være blandt favoritterne til en plads i slutspillet sammen med KB, hvorfor der ventede et intenst opgør for HIK's herrer i kampen om point. Med to udenlandske spillere der er rangeret mellem 200 og 400 værts-ATP bed B93 også godt fra sig fra start, men HIK gav ikke så let op. Særligt Thomas Kromann udmærkede sig ved at vinde sin single i match tiebreak med 10-7, hvorefter han gentog successen i en imponerende double sammen med makkeren Christoffer Königsfeldt. 

Selvom HIK samlet set tabte 2-4 til B93, sikrede vi 2 vigtige point mod et af rækkens tophold, og det lover godt for sæsonen. Det var tydeligt, at vores spillere er i form og er klar til at konkurrere på et højt niveau og at det måske endda kan udmunde sig i en plads i slutspillet. 

Resultater:

Single
1. HS: Yanais Laurent – Artem Advieiev: 7-6, 6-2
2. HS: Dominik Bartels – André Meinertz: 6-4, 6-1
3. HS: Maxim Landa – Thomas Kromann: 4-6, 7-5, 7-10
4. HS: Holger Nørregaard – Christoffer Kønigsfeldt: 6-1, 6-2

Double
1. HD: Laurent/Bartels – Avdieiev/Meinertz: 6-2, 6-4
2. HD: Nørregaard/Nikolaj Katic – Kromann/Kønigsfeldt: 1-6, 4-6

 

HIK vs. Fruens Bøge - Elitedivisionen, damer

Ligesom herrerne stod vores damer også overfor et tophold i lørdagens holdkamp. Inden kampens start var Fruens Bøge favoritter og det blev der såmænd heller ikke lavet om på, efter at sidste sæt var spillet. En 6-0 sejr til odenseanerne blev en realitet på trods af en ihærdig indsats fra HIK's damer, hvoraf rutinerede Fie Astrup var tættest på at hente et point hjem til HIK. En svær sæson ligger forud for vores damer i elitedivisionen, men tennis kan, som vi ved, være lunefuld og vi har før præsteret mirakler, så intet er afgjort endnu og kender vi vores damer ret, så vil de kæmpe til det sidste. 

Lørdagens kamp var i øvrigt damernes første hjemmebanekamp og ligesom vi oplevede det ved herrernes første hjemmebanekamp, så var der stort fremmød og en skøn summen i hallen, der skabte en fantastisk kulisse for vores spillere. Det betyder meget for vores spillere at mærke opbakningen fra klubbens øvrige medlemmer og med det store fremmøde vi har oplevet de seneste to weekender, sidder vi på nål for at være værter igen. En stor tak skal lyde til alle jer fremmødte for det og vi glæder os til at se jer til de næste holdkampe på hjemmebane d. 18. november. 

Resultater:

Single:
1. DS: Alberte Kleist Jørgensen – Anastasia Yakimova: 1-6, 0-6
2. DS: Fie Astrup – Cecilie Wiche: 3-6, 5-7
3. DS: Sofie Espersen – Vanessa Timm: 2-5, rtd.
4. DS: Liva Viller Møller – Marie Benmoyal: 2-6, 1-6

Double
1. DD: Astrup/Rosa Pham Andreasen – Yakimov/Benmoyal: 3-6, 0-6
2. DD: Møller/Celseste Deichmann – Wiche/Timm: 0-6, 3-6

 

Holdturneringen kampprogram:

lø 18-11-2023

09:00 Liga Herrer – Liga 2 – Øst
HIK II vs. ATK II

lø 18-11-2023

12:00 Division Damer – Elitedivisionen
B 93 vs. HIK

lø 18-11-2023

13:00 Division Herrer – Elitedivisionen
HIK vs. Lyngby

lø 18-11-2023

18:00 Liga Damer – Liga 2 – Øst
Holte II vs. HIK II

fr 12-01-2024

17:30 Liga Herrer – Liga 2 – Øst
Kløvermarken II vs. HIK II

lø 13-01-2024

09:00 Liga Damer – Liga 2 – Øst
HIK II vs. HRT II

lø 13-01-2024

12:00 Division Damer – Elitedivisionen
HRT vs. HIK

lø 13-01-2024

13:00 Division Herrer – Elitedivisionen
HIK vs. KB

lø 27-01-2024

09:00
Liga Herrer – Liga 2 – Øst
HIK II vs. KB III

lø 27-01-2024

13:00
Division Damer – Elitedivisionen
HIK vs. ATK

lø 27-01-2024

13:00
Division Herrer – Elitedivisionen
KFUM vs. HIK

lø 24-02-2024

12:30
Division Herrer – Elitedivisionen
HIK vs. Gentofte

lø 24-02-2024

13:30
Division Damer – Elitedivisionen
Gentofte vs. HIK

lø 02-03-2024

09:00
Liga Herrer – Liga 2 – Øst
HIK II vs. Greve II

lø 02-03-2024

12:00
Division Herrer – Elitedivisionen
HRT vs. HIK

lø 02-03-2024

13:00
Division Damer – Elitedivisionen
HIK vs. KB

lø 02-03-2024

16:30
Liga Damer – Liga 2 – Øst
Øresund II vs. HIK II
Luk