Menu

DM ugen er i gang. Her kan du følge HIK'ernes kampe

image Foto: Sportfotograf.com
20. juni 2023 kl. 14:49

For andet år i træk afholdes DM-ugen. En stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. I løbet af ugen skal der uddeles over 200 DM-medaljesæt og her er flere HIK'ere blandt de kæmpende atleter. De første kvalifikationskampe er begyndt og i går var både Lea Wejp-Olsen og Andreas Cort på banen. Lea var første spiller i aktion, hvor hun mødte Caroline Kostecki-Andersen fra Roskilde og selvom kampen dansede på et knivsæg hele vejen igennem, var det i sidste ende roskildegenseren der trak det længste strå med cifrene, 3-6, 6-3, 7-10. Andreas Cort måtte ligeledes rejse hjem fra DM-ugen efter et nederlag på 4-6, 2-6. 

I dag skal tre af vores dygtige kvindelige spillere i ilden i kampen om en plads i damesingle turneringen; Rosa Pham, Alberte Kleist og Alexandra Boenæs. Derudover er Valdemar Pape tilbage for en stund fra Harvard University og skal i løbet af ugen tørne ud for HIK i herresingle. Vi krydser fingre for en god turnering for HIK spillerne og glæder os til at følge dem. 

DM ugen afholdes i Aalborg og hvis man ikke er frisk på at tage den lange vej over til fastlandet, så kan man følge DM-ugen på Danmarks Radio, hvor der i alt sendes godt og vel 60 timer fra DM-ugen. Du kan desuden følge vores spilleres kampe her: Kampe - DM i tennis senior ude 2023 - Powered by Lokal Forsikring (DM-Ugen) | Dansk Tennis Forbund (tournamentsoftware.com)

 

Luk