Menu

Succes hos U15D - en velfortjent juleferie venter forude

image
22. december 2021 kl. 09:31

U15D kvalificerer sig til 1. Div A

Vores U15D måtte lørdag d. 18. december i ly af kommende Corona-restriktioner en tur til Roskilde for at spille kvalifikation til den bedste række. Allerede inden kampstart var drengene udfordret, da de stillede noget amputeret op, med kun 6 markspillere, mod Ajax-drengenes fyldte bænk. På trods af det, formåede vores seje drenge at spille sig frem til en stor-sejr på 22-40 og kunne derfor gå på en særdeles velfortjent juleferie. Drengene og deres trænere, Gustav og Jonas, har arbejdet seriøst og fokuseret hele sæsonen og det er derfor absolut velfortjent, at de skal spille mod de bedste hold i HRØ efter jul.

 

HU ønsker trænerne glædelig jul

Nu hvor corona-pandemien igen sætter en stopper for vores sociale aktiviteter, herunder den længe ventede julefrokost, måtte vi ønske trænere glædelig jul ved en lille hyggelig udendørs sammenkomst. Fredag eftermiddag var der derfor god stemning udenfor hos Claus, hvor trænerne hentede deres julehilsen og ønskede hinanden god jul til duften af gløgg og lyden af julemusik. Det var hyggeligt at se alle i godt humør på trods af restriktioner og øget smitte, hvor man kunne høre lidt om turneringen. For de trænere der ikke har fået hentet en julehilsen endnu, kan de kigge forbi HIK kontoret.

Luk