Menu

Ida Gøtzsche udtaget til EM med U17-landsholdet

06. juli 2021 kl. 13:54

Vi er i HIK så stolte af at vores meget talentfulde højrefløj Ida Gøtzsche fra U17 pigerne er udtaget til EM med U17-landsholdet. Mesterskabet spilles i august i Montenegro og dermed går Ida en sommer i møde med en masse træning og forberedelse, for at være helt klar til slutrunden.

"Ida har knoklet helt vildt for at opnå denne udtagelse og det er mere end fortjent, at det nu er lykkes. Det er kæmpe stort at komme med til et mesterskab og jeg er sikker på Ida kommer til at gøre en rigtig god figur, ligesom det danske hold helt sikkert har gode chancer for at opnå en god placering". Udtaler Mette Vestergaard (Idas træner på U17 pige).

Om udtalelsen siger Ida selv;

”Jeg er utrolig stolt og ydmyg over at få lov til at repræsentere Danmark ved EM i Montenegro. Jeg er sikker på, at det bliver en helt fantastisk håndboldoplevelse. Jeg er samtidig utrolig taknemmelig for den støtte, som jeg har oplevet fra alle i HIK.”


Fra HIK ønsker vi stort tillykke til Ida og krydser fingre for et godt EM – vi glæder os til at se dig i hallen igen.

Luk