Menu

HIK indtager Tune og Hedebo Cup

image
28. september 2021 kl. 08:00

I weekenden indtog vores yngste hold Tune da vi sendte 15 hold afsted til turnering.

Det blev en fantastisk weekend hvor vores yngste spillere hyggede sig på tværs af alder og køn og knyttede uvurderlige bånd.

Der blev heppet, sunget & danset sammen, vores sejre blev fejret sammen som blev vi verdensmestre, vidunderligt at opleve.

Turen er kun mulig da vi har så mange frivillige kræfter og forældre trænere der bruger en weekend sammen med børnene, tak til jer I er vores stjerner.

HIK havde ikke kun succes på den sociale del men også sportsligt.

Vores suveræne U11DA, der har vundet ALT i opstarten vandt turneringen over ærkerivalerne fra Maribo.

U13DA måtte desværre trække det korteste strå i finalen, og fik en sølvmedalje med hjem.

U11PB nappede også sølvmedaljerne mens U11PA fik en bronzemedalje med hjem i rygsækken

Stort tillykke til alle, vi er så stolte af jer.

Det tegner godt for sæsonen 2021/22, vi glæder os til at følge alle vores skønne børne-hold og håber at heppe-kulturen vokser sæsonen igennem.

Luk