Menu

Til minde om Lennart Strøm

image Lennart Strøm bliver udnævnt som æresmedlem af HIK Oldboys
26. januar 2023 kl. 13:45

Det er med stor sorg at måtte meddele at Lennart Strøm er gået bort. Han blev 92 år.

Med sit 81 år lange medlemskab var Lennart et loyalt medlem af HIK. Lennart var en helhjertet HIK’er, der havde orden i tingene og arbejdede for et godt og sundt klubmiljø. For Lennart var bredden og det sociale samvær ledestjernen.

I 50’erne var Lennart, sammen med Jens Rasted, ungdomsleder i fodboldafdelingen og senere hen i 70’erne og 80’erne fungerede denne uadskillelige duo også som klubbens revisorer, hvor de sammen sikrede en tillidsfuld forretningsførelse.

I 1987 fik både Lennart og Jens tildelt HIK-medaljen og en plads på HIK’s æresvæg. Denne tildeles til medlemmer som gennem årene har ydet et stort arbejde for HIK som frivillig leder, træner eller på anden vis har kastet glans over klubben. Lennart var desuden æresmedlem af HIK OldBoys, hvor han også var revisor i godt og vel 60 år.

Bisættelsen finder sted i morgen, fredag, kl. 11:00 i Bistrup kirke.

Ære være Lennarts minde.

Luk