Menu

Mathias Thrane kommer hjem

image Foto: SN.dk
06. juli 2022 kl. 12:36

HIK har skrevet kontrakt med Mathias Thrane, der dermed ”kommer hjem” til klubben, hvor det hele startede. Efter en flot karriere i AaB, OB, Nykøbing FC, B36 på Færøerne og senest Næstved tørner Mathias Thrane ud for HIK i den nye sæson.

Mathias Thrane har spillet ungdomsfodbold i HIK og fik sin debut på senior tilbage i 2012, og kort tid efter fik han sit gennembrud i 2. division. Han blev hentet til AaB i 2014 af den daværende træner Kent Nielsen, der netop havde vundet ”The Double”.

Otte år senere er han altså nu tilbage i sin barndomsklub og det vækker begejstring:

” Vi er utrolig glade for at byde Thrane velkommen tilbage i klubben. Han kommer med erfaring fra en lang karriere og flere år i to af Superligaens store klubber. Og så har han den rette, professionelle indstilling.” siger HIK’s cheftræner Stefan Håkansson.

” Vi har et træningsmiljø med en del unge spillere, og vi ved at Thrane vil være god som indpisker og til at give sin viden og erfaring videre.

HIK spiller første kamp i grundspillet mod Frem på udebane lørdag d. 6. august kl. 14.00.

Luk