Menu

Langt fra drømmestarten. I morgen skal sejren være vores

image
24. august 2023 kl. 11:29

Det har næppe været den ønskede drømmestart for vores 1. herresenior i 2. division. Tre ud af tre mulige nederlag er det blevet til indtil videre og det skal der laves om på. Vi har spurgt cheftræner for 1. herresenior, Daniel Simacon, hvad der er gået galt og hvordan vi når frem til en sejr i fredagens kamp mod Nykøbing FC:

" Rent resultatmæssigt er sæsonen startet skidt. Når det er sagt, så har vi præsteret til flere point og jeg tror at både Fremad Amager, Skive og AB er utrolig glade for deres point. Det er klart vi skal være skarpere til at lukke kampene og være skarpere i vores beslutninger. Spillerne arbejder benhårdt og fortjener det mere end noget andre." 

" Vi skal blive ved med at spille hurtigt, skabe chancer og turde spille med initiativ. Bryder vi 11v11 spillet ned handler det om vores 1v1 situationer, hvilket vi er meget bevidste om. Hele truppen og staben er meget afklarede med vores spillestil og udtryk, og det glæder vi os til at vise igen på fredag mod Nykøbing FC." afslutter Simacon.

Vi håber på at skuden bliver vendt i fredagens kamp og vi håber at opbakningen til herrerne vil være på sit ypperste. Kampen fløjtes i gang 19:00. Vel mødt!

Luk