Menu

HIK skriver kontrakt med B93 talent

image
03. juli 2023 kl. 14:38

HIK har indgået aftale med den 20-årige angriber Milan Silva Rasmussen, der allerede som 17-årig fik debut hos B93 og siden har været en del af truppen hos Østerbro-klubben.

Som naboklub til B93 har vi naturligvis kendt Milan igennem mange år. Han er et stort og godt skolet talent, som vi er meget glade for at kunne arbejde videre med.” fortæller HIK’s sportschef Per Frimann

Og så har vi i øvrigt ikke glemt, at han har gjort ”ondt” på os i mange opgør mellem HIK og B93 – blandt andet i en pokalkamp i Gentofte Sportspark, hvor han scorede to mål i et 2-0 nederlag.” fortsætter Per Frimann.

Cheftræner, Daniel Simacon er også begejstret for den nye offensiv-spiller:

Vi har fået en spiller, der har nogle ret enestående egenskaber i mand-mod-mand situationer. Han er teknisk dygtig og passer perfekt ind i vores spillestil. Vi tror på, at vores miljø kan være det helt rigtige for en ambitiøs spiller som Milan.

HIK starter forberedelsen til den nye sæson i Gentofte Sportspark mandag d. 10. juli.  

Luk