Menu

HIK har indgået aftale med Abdul Arshad

image
14. juli 2023 kl. 10:41

HIK har lavet aftale med 20-årige Abdul Arshad, der tidligere har spillet for HB Køge og B93.

HIK’s cheftræner Daniel Simacon har et særdeles godt kendskab til Abdul Arshad fra dengang, hvor han selv var træner for HIK’s U19 hold. Her spillede HIK ofte mod B93, og kantspilleren scorede regelmæssigt mod HIK og var U19 divisionens topscorer med hele 22 mål i en enkelt sæson.

Abdul har altid været en dygtig, driblestærk offensiv spiller, der har fine tekniske færdigheder. Han har et stort potentiale og kender vejen til mål.” fortæller Daniel Simacon. 

Abdul Arshad skiftede som andet-års U19 spiller til HB Køge og blev senere indlemmet i Daniel Agger’s NordicBet Liga-trup. Hans foretrukne plads er på højre side i angrebet, men han kan spille flere offensive positioner. I øvrigt ligesom HIK’s andre angribere.

Min holdning er, at hvis man én gang, som yngre spiller, har været målscorer og har målnæse, så er det noget man tager med sig igennem karrieren. Vi tror på, at Abdul kan få et stort gennembrud hos os.” slutter Daniel Simacon. 

Velkommen til HIK! 

Luk