Menu

HIK Fodbold har fået ny mentaltræner. Velkommen til, Thea!

image
16. januar 2023 kl. 10:58
Vi har et nyt ansigt i klubben og hun skal selvfølgelig introduceres. Vi har nemlig fået ny mentaltræner, Thea-Maria Jørgensen, og vi er enormt glade for at have hende med på holdet. 
Thea har en kandidat i idræt med speciale i talentudvikling og sportspsykologi. Hun kommer med masser af erfaring fra fodboldens verden, hvor hun senest har arbejdet som mentaltræner i GVI og så har hun været cheftræner i Boldklubben Viktoria på deres kvindesenior hold. Derudover har Thea selv spillet en masse fodbold i mange år.
Thea har allerede fundet sig godt til rette i HIK og glæder sig til at være en del af spillernes udvikling:
Jeg har været super glad for at komme i gang med arbejdet her i HIK. Jeg glæder mig til at bidrage og understøtte spillerne og trænerne i deres udvikling og arbejde og bl.a. hjælpe spillerne med at finde den gode balance mellem f.eks. skole og fodbold.
Hjertelig velkommen til HIK! Vi er glade for at have dig med på holdet.
Luk