Menu

Endnu en HIK’er til prøvetræning i udenlandsk klub

image
12. maj 2023 kl. 10:30

HIK har i den senere tid haft en del spillere til prøvetræning i udenlandske klubber. Tidligere var Adam Ahmad og Victor Dedes på besøg i IFK Göteborg og sidstnævnte besøgte også PEC Zwolle, hvor det i januar blev til en professionel kontrakt.

Lige nu er HIK’s 16 årige målmand Christian Levy Rasmussen på træningsophold i Eredivisie-klubben NEC Nijmegen, hvor han har opholdt sig i en uges tid. Den talentfulde målmand, der også tidligere har haft en prøvetræning i Bundesligaklubben Eintracht Frankfurt, og som allerede har været oppe og træne med på HIK’s 2. divisionshold, kan man følge på HIK’s U17 hold i 1. Division. 

Luk