Tiltag til at spare på energi i HIK

Inflationen er lige nu på det højeste niveau i 40 år - og energipriserne er højere end nogensinde.
I HIK forsøger vi efter bedste evne at finde på løsninger der resulterer i selv den mindste besparelse, og som samtidig påvirker jer medlemmer mindst muligt.
På Hartmannsvej og i Maglegårdshallen
- er der nu installeret sensorer langt de fleste steder, så lyset slukker af sig selv og ikke står unødigt tændt.
- arbejdes der på at få sat sensorer op de ganske få steder det mangler
- har vi installeret LED-pærer i alle lamper.
På Hartmannsvej
- vil vi i den kommende tid spare lidt på varmen, og sigte efter en max temperatur på 17C grader
- har vi slukket for saunaen - så den luksus må vi desværre undvære i den næste tid.
- opfordrer vi kontraktshavere af indendørs tennisbaner til at sørge for at afbooke ved udeblivelse, så lyset ikke brænder på en ubenyttet bane.
Og så opfordrer vi i øvrigt til at vi alle sparer på vandet, når vi bader i klubbens omklædningsrum.
Hvis nogle af jer har andre ideer, er I altid meget velkomne til at skrive eller komme forbi kontoret på Hartmannsvej.
Tak for jeres forståelse og samarbejde - med en fælles indsats kan vi sammen sørge for, at spare på energien.