Menu

HIK Direktør Thomas Nielsen fratræder

image
25. januar 2022 kl. 10:45

Det er med stor beklagelse at vi har modtaget Thomas Nielsens opsigelse som direktør i HIK. Det er aftalt at Thomas fratræder med udgangen af marts.

Thomas har de sidste fire år arbejdet hårdt på at udvikle HIK. Der er arbejdet med HIKs økonomiske struktur og HIK står nu et helt andet sted end for blot få år siden. Dette gør at det har været muligt at forestå en udvikling, der bl.a. har bidraget til betydeligt øget kvalitet af klubbens faciliteter og gjort klubben mere attraktiv for nye, såvel som gamle medlemmer. Vi takker for den store indsats, som Thomas har ydet for HIK og de mange kræfter han har lagt i at løfte klubbens potentiale – noget han har formået at gøre med stor succes.

Vi ønsker Thomas alt det bedste og håber på at han fortsat vil være et velkendt ansigt i klubben efter sin fratrædelse.

 

Med venlig hilsen

Søren Smedegaard (Formand) og Søren Brøchner-Mortensen (Næstformand)

Luk