Menu

Flotte resultater inden 2025 blev til 2026

image
08. januar 2026 kl. 13:00
Flotte turneringsresultater før og under juleferien
Der har været masser af aktivitet på turneringsfronten hen over og op til juleferien, hvor flere af vores DH-spillere har været i aktion – og det har givet nogle rigtig flotte resultater:
U18 KB Jule Cup – Kat. G & Kat. G Damer
Oscar Lundsfryd vinder guld i U18 efter en overbevisende finale, hvor han besejrer Nicholai H. Petterson med 6-1, 6-2.
Thale Myhre spiller en rigtig flot turnering med sejre over stærke modstandere og ender med sølv efter en spændende finale mod Laura Brunkel (6-7, 6-1, 6-0).
Sophie Espersen leverer ligeledes en stærk indsats og spiller en tæt 3-sæts kamp mod Laura Brunkel, som ender 6-1, 5-7, 6-2.
HEAD Cup Vallensbæk – Kat. 2
Ferdinand Skov vinder guld i U14-rækken efter en meget tæt og spændende kamp, der afgøres 3-4, 4-0, 10-6.
Arthur Marsol spiller sin første “rigtige” U12-turnering – og går hele vejen! I finalen vinder han over Eskild Kragh med 4-2, 4-2. En super flot præstation.
Malmø Fair Play Cup 🇸🇪
Sofia Mortensen og Thale Myhre tog turen over broen til Malmø. Thale spiller sig i semifinalen, mens Sofia når finalen og sikrer sig en flot sølvmedalje.
Stort tillykke til alle spillere med de flotte resultater – og stærkt gået af jer alle! 👏🔥
Luk