Menu

HIK's Søren Smedegård repræsenterede Danmark ved VM i Kroatien

image
22. oktober 2025 kl. 13:58

Søren Smedegaard fra HIK repræsenterede Danmark ved VM i Kroatien

"Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at repræsentere Danmark på internationalt plan. Det forpligter også – både i forhold til den intensive træning op til kampene og til at bidrage med god kampånd og et stærkt fællesskab undervejs," fortæller Søren Smedegaard fra HIK.

Søren deltog i 75+ rækken ved VM for hold samt i de individuelle mesterskaber i Bol, Kroatien. Han fortæller, at der var tidligere topspillere med fra flere lande, “som ofte havde et gear mere i form af bedre slag, større løbepensum og bedre forudseenhed på banen.”

Danmark mødte indledningsvist Norge og vandt 2-1, men måtte derefter se sig slået 0-3 af et stærkt fransk hold. Nederlaget til Frankrig blev dog Danmarks eneste i turneringen, da holdet i de efterfølgende kampe besejrede Schweiz, Argentina og til sidst Sverige. Dermed sluttede Danmark på en respektabel 9. plads ud af 21 deltagende nationer.

Holdet bestod af: Kasper Rud (Lyngby), Frans Nørby (Hjørring), Niels Emery (Aalborg TK) og Søren Smedegaard (HIK).

I den efterfølgende uge deltog alle fire spillere i de individuelle VM-mesterskaber. Søren Smedegaard vandt sin første kamp mod en indisk modstander, men måtte derefter se sig besejret af USA’s nr. 2. De øvrige danske deltagere gik også videre i turneringen, men måtte ligeledes se sig slået undervejs.

Luk