HIK´s 70+ hold ligger ikke på den lade side og slet ikke på sofaen
HIK´s hold bestod af Jørn Harder, Steen Egholm, Lizzi Larsen, Benedicte Braae, Jens Hertz, Niels Harboe samt ikke vist på foto Birgit Hoffmeyer og Lizbet Heine.
Torsdag d. 9. februar afviklede Hørsholm/Rungsted Tennisklub den traditionelle venskabsmatch mellem Sjællands 4 bedste 70+ veteranhold. En turnering, der har været afholdt hvert år i HRT siden 2018. I år var det en 4 timers match mellem HIK, HRT, KB og Lyngby. Matchen blev afviklet først med 2 semifinaler, mellem henholdsvis HIK - Lyngby (3-1) og HRT - KB (3½ - ½).
Herefter spillede HIK - HRT (4-0) finalen, mens Lyngby - KB (3-1) spillede om 3. pladsen. Godt gået af HIK's stærke hold, som ikke har tabt denne venskabsmatch siden turneringens start. Efter matchen nød de 38 deltagere en herlig frokostbuffet i Café Amokka, hvor vinderholdet blev præmieret. På billedet ses vinderholdet fra HIK flankeret af de to arrangører Elsebeth Schønau og Mogens Drehn, begge fra HRT.