HIK ansætter ny Head of Coaching
HIK har ansat Mathias Thrane som ny Head of Coaching pr. 1. februar 2026 på fuld tid.
Mathias kommer fra en stilling som Head of Coaching i AC Amager og har tidligere været Head of Sports i FB, og er i gang med UEFA A-Licens uddannelsen. Derudover har han en baggrund som professionel fodboldspiller med erfaring fra øverste niveau, herunder Superligaen og europæisk fodbold.
Mathias er samtidig et produkt af HIKs eget ungdomsarbejde. Han har spillet størstedelen af sin børne- og ungdomstid i klubben, tog skridtet op på HIKs 1. hold og blev siden solgt videre til AaB.
Ansættelsen af Mathias er et vigtigt led i arbejdet med at modernisere og videreudvikle HIKs sportslige strategi. I den kommende periode vil Mathias som øverste sportslig leder i talentafdelingen, i tæt samarbejde med klubbens Head of Youth Development, Anders Norquist og Head of Culture & Mental Performance, Thea-Maria Jørgensen, fortsætte arbejdet med at tydeliggøre den sportslige retning med fornyet fokus.
Vi ser frem til at byde Mathias velkommen i HIK og til det videre arbejde med at udvikle klubbens sportslige fundament, der takket været det store forarbejde er et rigtig godt sted.
Tag godt imod Mathias, når I møder ham på banerne.