Menu

Nu kan du gratis livestreame damernes 1. divisionskampe!

image Foto: Tophåndbold
02. september 2022 kl. 10:06

Fantastisk nyhed: Live-stream vores kampe i 1. division gratis via appen ”Tophåndbold”

I Tophåndbold appen er der længe blevet arbejdet på en løsning, der skal gøre det muligt at streame alle håndboldkampe fra 1. division direkte i appen.

Det betyder, at du allerede d. 11. sep. kan live-streame damernes første 1. divisionskamp på udebane mod Gudme kl. 17:30. Live-streamen foregår via ubemandede kameraer, der automatisk følger spillet. Vi håber og tror på, at alt glider som det skal med det tekniske, men beder om forståelse for, hvis der - mod forventning - skulle være udfordringer undervejs her i den spæde begyndelse på et fantastisk tiltag. Vi krydser desuden fingre for at live-stream af vores første hjemmebanekamp også bliver en realitet inden længe. 

For at få adgang til live-stream af vores kampe skal du sørge for at have den nyeste version af appen Tophåndbold downloadet og være logget ind. Har du ikke allerede appen kan den downloades ganske gratis via App Store eller Google Play. Husk at vælge HIK som din hjerteklub, så du nemt og hurtigt kan finde frem til damernes kampe. 

Læs mere om appen her https://tophaandbold.dk/app/

Kampene der streames findes under Livescore funktionen, hvor du trykker dig ind på kampen og dernæst trykker på live-stream ikonet ved kampstart. 

Vi glæder os helt vildt til at se damerne tage hul på den nye sæson og som altid håber vi på masser af opbakning i hallen, men glæder os også over at det nu er muligt at kunne følge med på distance. Det tegner til at blive en rigtig spændende sæson! 

God fornøjelse!

Luk