Videre i Betano-pokalen
Efter en sejr på 1-4 er HIK videre til 3. runde af Pokalturneringen.
HIK's herresenior var tirsdag på udebane på solskinsøen, da NB Bornholm var modstanderen i Betano Pokalens 2. runde, og efter en stærk indsats er HIK med i puljen, når der trækkes lod til 3. runde.
Bornholmerne kom foran 1-0 efter en halv times spil, selv om HIK havde haft et spil- og chanceovertag i kampen. Inden pausen fik David Chernet udlignet, og efter pausen fik Rindom, Nuur og Damkjær sat bolden i nette til slutresultatet 1-4.
Kampfakta: 1-4 (1-1)
1-0 Nikolaj Madsen
1-1 David Chernet
1-2 Jonatan Rindom
1-3 Ibrahim Nuur
1-4 Jonas Damkjær
3. runde afvikles mellem den 15.-17. september.