TAK FOR INDSATSEN, RUNDAGER!
Tak for indsatsen, Michael Rundager
Når sæsonen slutter, stopper HIK’s sympatiske transitionstræner Michael Rundager. Michael har siden 2019 leveret et kæmpe stykke arbejde i HIK, hvor han både har været U17 træner og kombineret assistent- og transitionstræner på 2. divisionsholdet. I rollen som bindeled mellem de unge talenter fra akademiet og 1. senior har han sørget for, at HIK’s målsætning om at få introduceret mange unge spillere i det professionelle miljø er lykkedes til topkarakter gennem årene. Michael Rundager har således haft en vigtig hånd med i succesen for spillere som bl.a Victor Dedes (transfer til PEC Zwolle – i dag Strømgodset), Jonatan Rindom (transfer Hillerød), Haki Bedzeti (Hvidovre) og Christoffer Henriksen (B93). På samme måde har han været ”fødselshjælper”, når det handler om de nuværende unge talenter i truppen – som August Wagner, Asker Søgaard, William Bauer ”Monde” Adelsteen, Malcom Lassey Tekoe, Magnus Lynge Haslund og Oliver Watts. Alle er spillere, der fik debut, før de reelt var seniorspillere. Michael Rundager har en stor del af æren for HIK’s succes i de senere år.
Tak og held og lykke fremover.