Menu

Ændring i HIK Fodbolds ledelse

image
21. april 2026 kl. 15:02

Ændring i HIK Fodbolds ledelse – tak til Kim og ny organisering

 

HIK Fodbold har besluttet at styrke den daglige ledelse ved fremadrettet at samle formandsopgaven i en fuldtidsfunktion. På den baggrund tiltræder Morten Ortwed som konstitueret fodboldformand.

 

Formandsskiftet sker efter gensidig aftale med Kim Meurs-Gerken. Kim har gennem en lang årrække ydet en  stor indsats for HIK. Fodboldudvalget står samlet bag den plan, som der er blevet taget initiativ til, og som nu skal føres ud i livet med den styrkede organisering.

 

Kim Meurs-Gerken træder samtidig ud af fodboldudvalget og dermed også HIK’s hovedbestyrelse, men fortsætter det vigtige arbejde med børneprojektet på bane 3.

 

Under Kim Meurs-Gerkens ledelse har HIK igennem de sidste 10 år nået mange resultater herunder en markant medlemsfremgang, udbygningen af Maglegårdshallen, en voksende pige- og kvindeafdeling, tre stjerner i DBU’s licenssystem for drenge - samt et 2. divisionshold for herrer, der netop nu deltager i oprykningsspillet til 1. division. 

 

Fodboldudvalget og HIK’s hovedbestyrelse retter en stor tak til Kim for hans indsats i HIK.

 

Det skal også nævnes at Henrik Carlslund også har besluttet at udtræde af fodboldudvalget pr dags dato. Også en stor tak til Henrik for det store arbejde igennem de seneste år – specielt ift afvikling af 1. holdets mange hjemmekampe.

 

Mvh

Morten Ortwed

Konstitueret Fodboldformand

 

Luk