Infomøde om Lykkeliga i Maglegårdshallen

Infomøde om Lykkeliga i Maglegårdshallen
Kære alle,
Vi er glade for at kunne invitere til infomøde om Lykkeliga:
📍 Maglegårdshallen
📅 Lørdag d. 20. september kl. 10.00
Til mødet vil vi fortælle om Lykkeliga, og hvorfor det er noget helt særligt. Lykkeliga er et håndboldfællesskab for børn og unge med udviklingshandicap, hvor glæden ved leg, bevægelse og fællesskab er i centrum.
Her handler det ikke om resultater eller tabeller – men om grin, oplevelser, holdånd og det at være en del af et stærkt fællesskab. Lykkeliga skaber glæde både på og udenfor banen, og giver spillerne mulighed for at være en del af et håndboldhold, hvor alle kan være med.
Vi håber at se så mange som muligt til mødet, både spillere, forældre, søskende og alle andre, der er nysgerrige på, hvad Lykkeliga er.
Har du lyst til at høre mere om glæden ved Lykkeliga og hvordan vi kommer i gang her i Maglegårdshallen, så kom forbi – alle er velkomne!