Menu

Udfordringer og succes - en opfølgning på weekendens Holdturnering

image
18. januar 2022 kl. 10:50

I weekenden kunne man overvære vores elite kvinde- og herrespillere i DTF Holdturneringen. Desværre blev kvinderne hårdt ramt af corona og skader kort op til lørdagens kampe, hvilket ikke ligefrem forbedrede vores vinderchancer: 

"Pigerne tabte desværre 6-0. Vi har hårdt ramt at Corona, skader og spillere der var til international turnering. Vi havde derfor kun to spillere tilbage. Normalt skal der være tre til singlerne, så vi startede med at rtd. 3 kampe. Så var der kun Martha og Frederikke tilbage, som tabte 1 og 2 single og derefter doublen." fortæller cheftræner, Michael Tauson. 

Frem mod næste turnering vil der derfor være stort fokus på at samle pigerne op og få spillerne tilbage fra coronaforløbet. 

Vores herrespillere havde derimod mere succes. De formåede at hive en sejr hjem i Hørsholm Rungsted med et overbevisende resultatet på 5-1. En stærk præstation der sikre vigtige point til klubben: 

"Det er meget vigtigt at få alle de point vi kan, da vi er presset i bunden af tabellen. Vi oplevede en god og solid indsats fra herrerne, men vi mangler kamptræning og det kan mærkes i de afgørende situationer. Vi har tre spillerunder tilbage, hvor vi selv kan afgøre det." udtaler Michael Tauson. 

Selvom det ikke er alle resultaterne der bød på store jubelscener og pigerne var hårdt ramt af corona uheld inden kampstart, så er der alligevel stor læring i weekendens deltagelse. Læring som vil blive taget med videre til de kommende træninger og som skal styrke spillerne, til de efterfølgende turneringer. Vi sender dem et stort skulderklap og et højt "Godt kæmpet!" til vores spillere og ønsker dem held og lykke, når de igen skal i vælten lørdag d. 29 januar til næste Holdturnering!