Menu

Tegningsregler baner


Bookning af baner 

- kan ske online på http://hik.halbooking.dk/ eller på de opstillede touchskærme i forhallen på Hartmannsvej 37, i Pavillonen samt i Havnen.

Seniorer 

- kan booke baner på alle tider med andre seniorer eller med deres børn. Passive medlemmer kan ikke booke baner.

Privat motionisttræning seniorer 

- må foregå på anlægget på Hartmannsvej på alle tider og i havnen til kl. 13.00 på hverdage.

Juniorer 

- kan booke baner på anlægget på Hartmannsvej indtil banetid med start kl. 16 på hverdage og fra kl. 12.00 på lørdage/søndage og helligdage.

Desuden kan juniorer i aldersgruppen 15-18 år booke banerne 3-6 efter kl.17.00 på hverdage.

Juniorer, der repræsenterer HIK i individuelle turneringer i DTF/KTU regi, kan booke baner lørdag/søndag og helligdage før kl. 12. Dette såfremt de skal spille turnering samme dag og opvarmningen ikke kan nås efter kl. 12.
Sådanne opvarmningsbaner bookes af klubbens trænere. Hvis baner står tomme kan juniorerne benytte dem, men kun reservere dem i henhold til tegningsreglerne for juniorer.

Privat træning juniorer 

- må foregå på anlægget på Hartmannsvej bortset fra i tidsrummet 13 til 17 på hverdage, men aldrig i havnen.

Privat træning 

- må kun foretages af klubbens trænere, som er godkendt til give træning på anlægget.

Baner til private træningstimer 

- bookes af medlemmet ved brug af medlemmets eget nummer, og kan kun bookes med en af de af HIK godkendte trænere som medspiller.

Kurvetræning 

- er tilladt på anlægget på Hartmannsvej men i havnen kun indtil kl. 13.00 på hverdage (og ikke i weekenden).

Gæster

- kan mod forudbetaling af 50 kr. pr. næse spille med et aktivt medlem. Samme gæst må spille i HIK op til 3 gange på en sæson.

Sletning af reservationer

- bedes ske hurtigst muligt.

Sent fremmøde

- mere end 10 minutter efter timens start, mister man retten til banen.

Bestyrelsen 

- kan til enhver tid disponere over banerne til turneringsformål.

Fejning af bane og linjer 

Dette påbegyndes fem minutter før timens ophør, forudsat at de spillere, der har booket den efterfølgende time, har givet sig til kende.

I modsat fald er det tilladt at vente med at klargøre banen, til de gør – ellers senest inden man forlader banen.

Vanding foretages ved timens start efter behov.

Når I ankommer, skal I derfor gøre banens spiller opmærksomme på jeres fremmøde. Så ved spillerne, at de skal påbegynde fejning senest 5 minutter før timen slutter – i modsat fald må de fortsætte med at spille til I gør.