Menu

HIK Håndbold og Virum-Sorgenfri Håndboldklub indgår samarbejde

image
16. december 2022 kl. 09:47

I bestræbelserne på at kunne levere et stærkt elitært udviklingssetup nord for København for U17 drenge og piger har HIK og VSH valgt at lancere et nyt samarbejde om et fælles sportsligt set up på U17 årgangene fra sæsonen 2023/24. Målet med samarbejdet er at skabe rammerne for et elitemiljø nord for København, hvor spillere, der ikke er taget på efterskole, eller er vendt tilbage igen, får muligheden for at træne og spille med høj kvalitet.

De gode talentudviklingsmiljøer i U17 årgangene hænger ikke på træerne i sjællandsk håndbold i disse år, da mængden af spillere på efterskole samt en mere øget centralisering af de tilbageværende håndboldspillere resulterer i en stor udtømning af gode miljøer. 

Begge klubber er indstillet på at investere ressourcer i projektet og vil tilbyde de bedste rammer bestående af stærke trænerteams, fysisk træner, målmandstræner og øget fokus på individuel udvikling via brug af video. HIK og VSH ønsker begge at kunne sikre et godt håndboldtilbud til områdets unge talenter. Mange klubber oplever i disse år smalle trupper og lukkede hold og det er et problem man vil til livs via dette holdfællesskab. Man ønsker at sikre spillerne en sikkerhed i, at der er et hold at spille på, samtidig med muligheden for at danne et rigtig stærkt 1. Hold, der kan kæmpe med i toppen af sjællandsk håndbold.

Der vil blive præsenteret langt mere om det kommende set up på et stort infomøde d. 22. december kl. 18 i Virumhallen. Alle der er interesseret i at høre mere, er velkomne. Både spillere og forældre.

 

For spørgsmål er I velkomne til at kontakte:

Formand i VSH, Thomas Joost: mobil 20 76 29 16 eller mail formand@vsh.dk

Formand i HIK, Mette Vestergaard: mobil 31 52 13 00 eller mail mv@monkfish.dk

Luk