Menu

Privattræning

HIK tilbyder privattræning ved elitetræner, Anton Leifsson, til spillere, der har et ønske om at videreudvikle deres spillerkompetencer. Privattræningen er bygget op omkring et tæt samspil mellem spiller og træner og fokuserer på en mere intensiv træning end ved et almindeligt træningspas med hold.

Gennem privattræningen har privattræneren mulighed for at observere den enkelte spiller og gå i dybden med de elementer, der kræver ekstra arbejde. På den måde vil spilleren hurtigere opleve en markant forbedring, der også udmønter sig i en stærkere position på holdet og et mere optimalt udbytte af den almindelige træning. Privattræningen skal altså ses som et super godt supplement til holdtræningen, for spilleren der vil mere.

Træningen kan både være 1:1 og i grupper af maksimalt 6 spillere og er et tilbud til både drenge og piger. Tilbuddet er desuden gældende for alle U8-U17 spillere. Vi tilbyder flere forskellige variationer af privattræning:

 

1:1 træning

Denne træning er den mest intensive. Her er der fuldt fokus på den enkelte spiller. Træneren har mulighed for at tilpasse arbejdet nøje efter spillerens behov og ønsker, og den tætte sparring mellem spiller og træner sikre en markant og mærkbar udvikling i spillerens kompetencer.

Pris pr. time kr. 600 ved køb af en time

Pris pr. time kr. 500 ved køb af minimum 8 timer

 

Gruppe træning (3-6 spillere):

Denne træning er ligeledes intensiv, men udover at fokusere på den enkelte spiller og dennes kompetencer og udvikling, er den også med til at skabe relationer på tværs af mindre grupper. Denne træning er med til at udvikle samspil og spilforståelse, der er særdeles vigtig i en holdsport som fodbold. Træningen tager udgangspunkt i gruppens behov, kompetencer og udviklingspotentiale.

Pris pr. time kr. 200 ved køb af en time, per spiller.

Pris pr. time kr. 175 ved køb af 4 timer, per spiller.

Pris pr. time kr. 150 ved køb af 8 timer, per spiller.

 

Målmandstræning (1:1)

Som noget nyt tilbyder vi nu målrettet målmandstræning ved Oliver Rindom. Træningen tager udgangspunkt i den enkelte keepers niveau og har bl.a. fokus på boldkontrol, agility og koordination.

Pris pr. time kr. 600 ved køb af en time

Pris pr. time kr. 500 ved køb af minimum 8 timer

OBS: Priserne er inkl. moms, udstyr til træningen, bane og træner.

Det er muligt at booke tider fra kl.14-18 i hverdagene (undtagen fredag), samt 9-15 i weekenden. Tid til analyse af kamp kan bookes alle dage efter aftale med Anton.

 

Booking: Tilmelding og spørgsmål sker til Anton Leifsson på ail@hik.dk. Der kan bookes tider fra og med mandag d. 20. september 2021. Ved booking, oplys da navn, adresse, fødselsdato, træningskategori, ønsker til træning og antal timer. Ved ønske om 1:1 træning aftales træningstidspunkt, emne m.m. med den enkelte spiller.

 

Betaling: Betaling foretages via mobilepay inden første træning på 12397 HIK fodbold. Husk at anføre navn og evt. medlemsnummer.

 

OBS!: En træning varer 45 min.

 

TRÆNER og ANSVARLIG

Anton Leifsson

  • 26 år
  • Træner i 10 år, alt fra U6-U19, drenge og piger
  • UEFA B licens
  • Elitetræner i HIK i fire år

Det siger andre om privattræning:

” Gustav har haft privattræning med Anton i efteråret 2021, hvilket har løftet hans niveau. Anton og Gustav’s træner, har i et samarbejde defineret Gustav’s fokusområder, som Anton har eksekveret på. Gustav nyder deres samarbejde og det fokus som privattræningen giver ham.” - Gustav Rask

” Min individuelle træning har taget udgangspunkt i min udviklingsplan, og jeg har især trænet indlæg og 1 v 1. Træningen var intens og har forbedret mine hurtige beslutninger.” - Anton Johansen

” Min søn er blevet privattrænet i HIK regi. Jeg er meget tilfreds med niveauet på HIK træningen, hvor træneren går aktivt ind og hjælper spilleren til at optimere sin performance og teknik. Godt match med en tilsvarende spiller på samme niveau, så man skal præstere for at måle sine forbedringer – det skaber godt niveau.” - Christian Holm

Luk