Menu

Endnu en succesfuld La Manga tur har nået sin ende

image
25. april 2022 kl. 14:02

I går landede alle La Manga deltagerne atter på dansk jord, efter at have været i 4 fantastiske dage i de sydspanske omgivelser. På trods af vejrets svingende humør, har turen været absolut gennemført med en masse tennisspil, hård træning og godt selskab. Trænerne har knoklet både på og udenfor banerne, arrangørende har sørget for en gennemført tur og alt i alt kan turen i den grad, og endnu en gang, kategoriseres som en tilbagevendende succes. Der skal lyde en stor tak til alle dem der har været med til at gøre turen mulig! Jeres indsats og engagement er dybt værdsat. 

Det sociale fællesskab har været helt i top og både nye som "gamle" HIK'ere har hygget sig og nye venskaber er opstået. Alle har talt med hinanden på kryds og tværs og den gode stemning har været til stede lige fra afrejse til hjemkomst. Det har været tydeligt at mærke, hvor meget HIK betyder for medlemmerne og at turen er populær af en årsag. Vi glæder os allerede til at turen finder sted igen! 

 

Luk