Menu

Holger Rune's udbrud i semifinalen i Challengerturneringen i Italien

image
07. juni 2021 kl. 21:00

HIK er bekendte med Holger Runes tilråb, under semifinalen i Challengerturneringen i Biella i Italien.

Det er naturligvis en adfærd, som vi tager afstand fra. HIK er en klub, der ønsker at fremelske diversitet og mangfoldighed, og vi er derfor utroligt kede af situationen på alles vegne.

Desværre er den grove og ubehagelige tone et generelt problem i sportsverdenen. Denne episode er blot én i en lang række af lignende tilfælde i sportslige sammenhænge.

HIK har gjort flere tiltag for at være på forkant med dette problem. Klubben har bl.a. haft et samarbejde med PAN idræt, der netop havde til hensigt at skabe bevidsthed omkring sprogbrugen på banerne.

HIK vil også fremover have et øget fokus på de unges håndtering af pres og frustrationer, således at det ikke kommer til situationer som denne.

HIK er glade for, at Holger Rune selv er i stand til at erkende sin fejl, og at han har undskyldt offentligt.

 

På vegne af HIK

Sara-Louise Fredshavn Geertsen
Kommunikationsansvarlig