Menu

Velkommen tilbage i hallerne!

image
05. januar 2022 kl. 15:00

Først og fremmest godt nytår til alle HIK's medlemmer og ildsjæle. Vi håber at I alle har nydt juleferien fra håndbold, selvom den har været lidt længere end hvad vi normalt praktiserer. Vi har savnet julestævnerne og ikke mindst de traditionsrige juleafslutninger, men vi håber på at tage stærk revanche i løbet af foråret.

Nu ser vi fremad mod et år 2022 med en fyldt håndbold kalender og med, forhåbentlig, få restriktioner og begrænsninger. Fra i dag kan vi træne almindeligt i hallerne igen og vi kan næsten ikke få armene ned. Vi glæder os meget til at få en almindelig aktivitet i HIK håndbold og vi glæder os til at se jer alle igen.

HRØ har besluttet at den kommende weekend holdes kamp-fri, hvilket er meget fornuftigt set ud fra et skadesperspektiv. Det sikre at alle har haft en harpiks bold i hånden inden kampene igen går løs og at vi kan få en blød opstart. Det betyder at weekenden 15. / 16. januar bliver store åbningsfest i Maglen.

Vi glæder os til at se jer i hallerne igen og ønsker jer pøj pøj med kampene. Vi ser frem til masser af håndboldglæde og smil - både på og uden for banen.

Luk