Menu

Endnu en HIK'er tager skridtet mod Gjensidige Kvindeliga

image
30. november 2020 kl. 10:41
Det er med stolthed, glæde og en stor portion vemod, at vi har sagt farvel og god vind til Sofia Bøttzau fra U16-1, som nu skal tørne ud for Brøndbys U16/U18 pigehold i landets øverste rækker.

Sofia har igennem de sidste fire år været en sikker sidste skanse og gjort det så godt, at hun også er blevet en del af det danske U16 pigelandshold. Sofia er én af tre spiller fra HIK’s pigeafdeling det seneste år, som er udtaget til de danske ungdomslandshold.  

Det skaber naturligvis glæde, at trænere og frivilliges store arbejde er med til at udvikle dygtige fodboldspillere i HIK. 

”Det er dejligt endnu en gang at konstatere, at det gode arbejde i HIK’s pigefodbold, herunder også Brian Højmarks målmandstræning, igen bærer frugt. Det skal holdkammerater, trænere, frivillige - og ikke mindst Sofia selv, have et stort klap på skulderen for,” udtaler HIK Fodbolds formand, Kim Meurs-Gerken.

Sofia er den tredje pigespiller, som i 2020 skifter videre til en licensklub. Først var det Mathilde Hagihara, der skiftede til Brøndby og sidenhen Clara Lacour, der skiftede til FC Nordsjælland.

Kære Sofia, tak for nu – dine sikre hænder, dit store engagement og gode humør vil blive savnet. Fuld gas fremad – vi glæder os til at følge dig på distancen.