Menu

Ny struktur i drengeafdelingen

11. august 2021 kl. 08:00

Kære forældre

Det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle at vi har opjusteret på personale for U10 – U19 Talent drenge.

Ny struktur

Mads Milland, der før var ansvarlig for pigefodbolden i HIK, vil fra og med 1. august være børneudviklingstræner på deltid. Mads har været en del af HIK siden 2017 og har tidligere været træner for Farum samt FCN specifik.

Mads kommer fremadrettet til at være omkring U10 – U12 Talentholdene i stedet for Glenn Hvidt.

Glenn Hvidt, der tidligere var børneudviklingstræner, vil fra og med 1. august være ungdomsudviklingstræner på deltid, hvilket betyder at han vil være omkring U13 – U15 holdene.

Glenn har været en del af HIK siden 2016 og tidligere været træner i GVI samt Fremad Valby.

Jackie Nissen der indtil nu har fungeret som Ungdomsudviklingstræner og senest Head of coaching, vil fremadrettet varetage stillingen som Head of coaching på fuldtid. Det betyder blandt andet, at han vil være ansvarlig for U17 og U19 samt sportslig ansvarlig for hele drenge talentafdelingen i HIK.

Sparring og optimering

Disse tiltag betragter vi som en stor opgradering for hele HIK fodbold. Vi er ikke i tvivl om, at vi nu vil se en endnu mere optimeret klub, hvor trænerne vil få mere sparring i dagligdagen, og den ansvarlige for de enkelte årgange vil blive mere synlig på banen. Nogle helt centrale elementer, som vil betyde at den enkelte spiller får mere individuel coaching. Det betyder, at vi både tilgodeser vores spillere og deres udvikling, men også vores dygtige trænere, som vil få en øget arbejdsglæde med tid og rum til den enkelte.

Allan Hansen, der er daglig leder og talentchef i HIK fodbold, siger således om den nye struktur;

”Det er en klar styrkelse af vores set up omkring drenge talentholdene. Det giver bedre sparring med alle trænerne i talentafdelingen. Vi har i 2021 haft fokus på at vores organisation skulle styrkes, så vi kan give bedre træning på alle hold. Jeg er sikker på at vi med Mads, Glenn og Jackie har et særdeles stærkt hold, der kan bringe os tættere på at opnå vores mål, som er at få 3 stjerner i DBU’s licenssystem”.   

Luk