Menu

HIK sikrer endnu en sæson i 2. division

image
07. juni 2023 kl. 09:51
Den er sikker!
Ved lørdagens kamp mod Skive, var spændingen på sit højeste. Med 5 point ned til Frem under stregen inden dagens kamp, ville en sejr betyde at vi definitivt kunne sikre overlevelse i 2. division. 
Det blev da også til en drømmestart, da Haki Bedzeti i kampens 12. minut var første mand på pletten og bragte HIK foran 1-0. På trods af en ihærdig indsats fra Skive, blev det ikke til nogen udligning og efter 78 minutters spilletid, satte Berkay Sahin det endegyldige punktum til 2-0 med et eminent hovedstød, der sendte bolden direkte ind i netmaskerne. Da slutfløjtet var forløsningen stor og glædes- og sejrsrusen i HIK truppen fik frit løb. 
Det har været et tæt og neglebidende kvalifikationsspil, men med weekendens sejr kan vi se frem til endnu en sæson i 2. division på den anden side af sommeren, hvilket har været den helt store målsætning, siden det stod klart at nedrykningsspillet var aktuelt. 
Kampens to målscorer, Haki og Berkay, er i øvrigt blandt de 6 ud af 17 spillere i lørdagens kamptrup, som har været en del af HIK’s talentafdeling gennem flere år. 
Sidste chance for at se herrerne på hjemmebane er allerede på fredag, hvor slaget skal slås mod Frem. Kampen spilles på Gentofte stadion kl. 19:00. Vel mødt
Luk