Menu

HIK Piger får besøg af Skolerne i Oure

image
26. september 2022 kl. 09:21

I morgen byder vi velkommen til en stor flok fodboldpiger fra Oure – et besøg som vi længe har set frem til! Et længerevarende og stærkt forarbejde er gået forud for besøget og forventningerne til et godt udbytte for begge parter og en god fodboldoplevelse for pigerne er sat højt.

Formålet med besøget er at give pigerne indsigt i den fede oplevelse, der følger med når man dyrker fodbold på et efterskoleophold, samt skabe et stærkt fundament for fastholdelse af pigerne, når de har færdiggjort et efterskoleophold og forhåbentlig vender retur til egen klub. Samarbejdet vækker stor begejstring hos os og vi glæder os til at tage imod vores kommende gæster.

Besøget inkluderer fællestræning mellem HIK og Oure på HIK’s baner og arrangementet rundes af med to kampe onsdag. Man er mere end velkommen til at komme forbi og heppe med!

Luk