Menu

Opfølgning på gårsdagens corona opdatering

10. december 2021 kl. 13:26

I forlængelse af gårsdagens udmelding vedr. de nye restriktioner, kommer her en opfølgning. 

På trods af skolernes nedlukning kan man fortsat dyrke idræt, hvorfor aktiviteterne i HIK fortsætter som planlagt. På baggrund af den stigende smitte opfordrer vi dog fortsat til, at man er særligt opmærksom på at efterleve følgende smitteforebyggende foranstaltninger, så vi kan fortsætte med at holde gang i vores aktiviteter:

  • Mød op omklædt og undlad at benytte klubbens omklædningsrum.
  • Aflever og hent børn udendørs, så vidt det er muligt.
  • Forældre og andre voksne opfordres endvidere til at holde afstand. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.

Derudover opfordrer vi fortsat til at man holder fast i de gode vaner:

  • Hold afstand til hinanden
  • Bliv vaccineret
  • Vask og sprit hænder hyppigt
  • Del ikke vandflasker, håndklæder o. lign.
  • Bliv hjemme og bliv testet ved tegn på sygdom
  • Host og nys i ærmet
  • Begræns den fysiske kontakt

 

Skulle du uheldigvis blive smittet med covid-19 bedes du straks kontakte én af følgende personer:

Fodboldafdelingen: Allan Hansen på: ah@hik.dk

Håndboldafdelingen: Thomas Nielsen på: tn@hik.dk

Tennisafdelingen: Jan Bartram på: jb@hik.dk

Disse kontaktpersoner vil efterfølgende sørge for at videregive informationen til eventuelle kontakter.

Får du besked om, at du er nærkontakt til en smittet opfordrer vi til at du bliver testet på 4. og 6. dagen. Du må fortsat træne og deltage i aktiviteter i HIK som nærkontakt til en smittet, så længe du er vaccineret, ikke har symptomer eller ikke selv er testet positiv.

Luk