Menu

Månedens HIK'er - Pia De Place

image
06. maj 2022 kl. 09:40

Hver lørdag formiddag fyldes Maglegårdshallen med lyden af små, trippende fødder, der er klar til at lege og spille håndbold. En af grundene til at de kommer er pga. denne måneds HIK´er Pia De Place. Pia fortjener en hyldest for hendes store arbejde på Trille Trolle, som år efter år er en succes i håndboldafdelingen og så er hun enormt dygtig til at introducere vores ungdomstrænere til trænergerningen. Pia's venlige og åbne facon er en inspiration for os alle og bidrager til den klubånd, som vi er så stolte af at have i HIK.

Pia har sin daglige gang i håndboldafdelingen og hun har efterhånden været en af HIK's engagerede ildsjæle i mange sæsoner. Først i mini-afdelingen og herefter i Trille Trolle, hvor hun er ikke bare er træner, men på mange måder et forbillede for børnene. Pia startede op som træner på mini, da hendes søn spillede på holdet, men hurtigt blev hun grebet af at arbejde med børnene og den direkte feedback man får fra dem. Kort tid efter begyndte Pia at bruge tid på Trille Trolle og overlod styringen af mini til Vibeke ved juletid, for at hellige sig vores yngste medlemmer.

Pia fortsætter til næste år med Trille Trolle, selvom hun ikke selv har børn på holdet, hvilket vidner om hendes store engagement i HIK. Noget vi som klub værdsætter særdeles højt, da det på mange måder danner grobund for vores eksistensgrundlag.

I sit store engagement har Pia arrangeret håndbold-karavane på Ordrup Skole, ligesom hun har haft flere ungdomsspillere i “oplæring” som trænere, hvor hendes smittede væsen har videregivet sit engagement i HIK.

Tak for dig Pia og alt hvad du gør for klubben! Du er meget værdsat.

Luk