Menu

Kom og sig farvel til Thomas Nielsen

image
24. marts 2022 kl. 14:34

Kære HIK’ere

Vi vil gerne takke Thomas Nielsen for det store arbejde han har gjort for HIK de sidste fire år. Han har forbedret HIK’s økonomiske struktur betragteligt og HIK står nu et helt andet sted end for blot få år siden. Dette gør at det har været muligt at forestå en udvikling, der bl.a. har bidraget til betydeligt øget kvalitet af klubbens faciliteter og gjort klubben mere attraktiv for nye, såvel som gamle medlemmer.

Vi takker for den store indsats, som Thomas har ydet for HIK og de mange kræfter han har lagt i at løfte klubbens potentiale – noget han har formået at gøre med stor succes.

Det er med stor beklagelse, at vi må sige farvel til Thomas, som i den grad har været med til at sætte skub i klubbens udvikling. Men Thomas skal videre til nye opgaver og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover.” siger formand for Hovedbestyrelsen, Søren Smedegaard.

Vi vil derfor gerne invitere medlemmer, sponsorer og andre partnere med til at sige ordentligt farvel til Thomas:

TORSDAG 31. MARTS KL 16.00 - 18.00

i HIKs Restaurant på Hartmannsvej 37, 2900 Hellerup

Kl. 17.00 vil der blive mulighed for at sige et par ord til Thomas.

 

Vel mødt! 

Luk