Menu

Kig med, når vi åbner for kig ind i tennishallen på Hartmannsvej

image
09. august 2022 kl. 11:52

Mange medlemmer har igennem tiden efterspurgt endnu bedre faciliteter OG muligheden for at kigge med, når der spilles vigtige kampe inde i tennishallen på Hartmannsvej. Derfor har vi med stor glæde i bestyrelsen taget imod et spændende oplæg fra et udvalg af virksomme medlemmer.

Når vi vokser i fællesskab
Udvalget har fået udarbejdet en række foreløbige skitser til, hvordan disse behov kan imødekommes. Drømmen er at ombygge mødelokale og opbevaringsrummet mellem hovedbygningen og tennishallerne, så der skabes visuel sammenhæng mellem hovedbygningen og begge haller via et stort, flot glasparti. 

Imponerende arkitektur med nye muligheder
Den nye bygning skal både respektere de oprindelige bygninger og samtidig skal den med et mere nutidigt udtryk udbygge det eksisterende bygningsanlæg med fuldstændig respekt for Arne Jacobsens arkitektoniske byggestil. Den nye bygning:

  • giver imponerende indkig til begge haller (og dermed til tennissporten)
  • udvider restaurantområdet, så der kan afholdes endnu større arrangementer
  • åbner mulighed for fleksibel indretning med flere opholds- og mødelokaler.

Se de flotte skitser her

Hvad er planen?
Næste skridt i processen er at indhente feedback på skitserne fra alle interesserede medlemmer, så kom endelig med dine idéer og kommentarer til udvalget via direktør Frederik Meyer på fm@hik.dk - og meget gerne inden 15. september 2022.

Udvalget består i øvrigt af Formand Søren Smedegaard, Kristian Vilhelm Nielsen, Kai Nielsen, Elizabeth Porsing og Frederik Meyer.

Når vi er i mål med skitserne, skal vi naturligvis have regnet på omkostningerne for dette projekt og i kølvandet herpå afdække potentialet for sponsorater og fondsmiddelstøtte samt godkendelse fra kommunen.

 

Vi håber meget på din opbakning, så vi fortsat kan skabe de bedste rammer for sporten i Hellerup.

 

Fortsat god sommer

 

Med de bedste intentioner

 

Hovedbestyrelsen i HIK

Luk