Menu

HIK bliver tildelt 3 stjerner i DBU's licenssystem

image
24. maj 2024 kl. 15:55

Hellerup Idræts Klub (HIK) har igen placeret sig på den øverste halvdel af divisionen målt på licens, idet klubben netop er blevet tildelt 3 stjerner i DBU's licenssystem.

Det er en stor anerkendelse af det store arbejde, der er blevet lagt i klubben, og især en ros til alle trænere/ledere samt ansatte i talentafdelingen, som har ydet en ekstraordinær indsats for at nå dette resultat. HIK har siden seneste auditering, arbejdet målrettet og fokuseret på at opnå denne flotte placering – hvor man i år yderligere har rykket sig 1,12% siden sidst. En væsentlig del af vores succes, skyldes vores mange egenudviklede trænere på akademiet, samt vores fokus på at få flere specialister ind til at varetage de store og krævende opgaver - der ligeledes ligger i at være en 3- stjernet licensklub. Vi anser HIKs miljø som et sundt og udviklende miljø, med mennesker der konstant stræber efter at blive bedre. Fællesskabet på tværs af segmenterne, spiller sammen med vores talenttrænere, samt ansatte, en afgørende rolle for vores progressive udvikling, og sikrer - at vi kontinuerligt kan præsentere nye stortalenter.

Værd at bemærke er ligeledes at HIK scorer på Liga niveau (top 14) på hele 3 ud af 7 hovedområder i licenssystemet, hvilket understreger vores høje og vedholdende kvalitet på flere områder.

Simone Rich, Daglig Leder i HIK udtaler: "Jeg har i løbet af mine første 4 måneder i HIK, observeret en klub der uanset afdeling, videns-deler, sparrer, og arbejder ud fra en fælles retning, hvor klubværdierne især er tydelige uanset ambitionsniveau. Når det er sagt, skal vi blive ved med at udvikle os yderligere, hvorfor jeg er sikker på, at vi i den kommende periode med så mange dygtige folk bag, fortsat kan flytte vores talentafdeling yderligere. Det er en manifestation, at vi er den klub, vel og mærket uden et selskab bag, der ligger højest i DBU’s licenssystem. Det vidner om det store knowhow, der ligger i klubbens talentarbejde - hvor vi især ønsker, og er stolte af, at kunne producere egne spillere til vores 1. senior herre. Når det er sagt, ønsker jeg at sende en stor tak for indsatsen til alle ansatte, samt frivillige ildsjæle, der har bidraget i det daglige med udviklingen af vores talentmiljø”.

Af fokus punkter, er faciliteter et område, hvor vi scorer færrest point i DBU's licenssystem. Det er en udfordring, som er svær at løse uden hjælp fra kommunen - som vi heldigvis har en god dialog med herom. At kunne forbedre faciliteter på stadion, er afgørende for at kunne give vores spillere og stab, de bedste betingelser for yderligere udvikling og til fortsat at kunne præstere på højt niveau.  

Jackie Nissen, Head of Coaching i HIK, udtaler: "Vi er utroligt stolte over det resultat, vi har opnået. Det er et bevis på klubbens gode- samt udviklende talentmiljø. Vi ser frem til en fortsat god dialog med kommunen om forbedringer af vores faciliteter på stadion, da dette er essentielt for vores fortsatte udvikling og succes."

Med denne anerkendelse, ser HIK frem til endnu en spændende sæson, hvor vi fortsætter med at stræbe efter de gode oplevelser både på og udenfor banen.

Luk