Play & Stay
Det er med glæde at kunne meddele, at man på tennisskolen i HIK fra sommersæsonen vil benytte sig af Play & Stay .
DTF og SEB Next generation er meget glade for at kunne præsentere Play & Stay konceptet der er udviklet af det internationale tennisforbund ITF og med stor succes bruges i lande som Belgien, Spanien og USA.
Tennis er for alle og Play & Stay konceptet sikrer at tennis bliver let og sjovt og sundt. Play & Stay konceptet kan med stor fordel bruges af alle aldersgrupper, men er primært rettet mod at give børn og unge en let og sjov introduktion til tennisspillet ved at benytte langsommere bolde på mindre baner samt ved at lade dem serve, spille og vinde point fra første færd.
Play & Stay konceptet består af 3 forskellige farvekategorier, Rød, Orange og Grøn og medfører en naturlig udvikling i begynderspilleres tekniske og taktiske forståelse for tennisspillet.
På SEB Next generation Play & Stay universet på DTF’s hjemmeside kan man finde alle relevante informationer og oplysninger omkring Play & Stay samt hvilke fordele brugen af konceptet medfører for tennisspillere i alle aldre.
Ligeledes vil man kunne finde en Play & Stay kalender over hvornår der afholdes Play & Stay stævner, således at spillere kan serve, spille og vinde point så ofte som muligt.
Nyttige links om Play & Stay
DTF's hjemmeside
ITF Play & Stay side
ITF videoer og downloads

|