Breddeudvalget indbyder hermed til
Double turnering 2010
Breddeudvalget afholder igen i år doubleturnering, d. 22-23 maj. Der er plads til i alt 32 par, fordelt på henholdsvis 16 kvinde og 16 herrepar. Der spilles indledningsvist i puljer af fire par, hvoraf de 2 fortsætter til afsluttende cup-turnering. De tilmeldte er dermed som minimum sikret 3 kampe, som afvikles lørdag.
Puljekampe, kvart og semifinaler spilles med en times varighed. Der tælles kun partier. Puljevindere findes i prioriteret rækkefølge ud fra vundne kampe, indbyrdes kamp, difference i partier samt vundne partier. Finalerne spilles som traditionelle kampe. Tredje sæt er dog reduceret til super-tie break, hvor der spilles til 10. Der spilles med egne bolde.
Program lørdag :
9.30 er der kaffe og rundstykker ved pavillonen. Klokken ti starter puljekampene. Dagen afsluttes klokken 16, hvor resultaterne af puljekampene ligeledes offentliggøres. Til frokost serveres der sandwich. Der gøres opmærksom på, at der er tradition for et uformelt arrangement lørdag aften. Dette aftales internt mellem deltagerne. Breddeudvalget deltager ikke i planlægningen heraf, men opfordrer så mange som muligt til at deltage.
Program søndag :
Kvartfinaler spilles klokken 9.00, semifinaler klokken 10, og finaler klokken elleve. Præmieoverrækkelse umiddelbart efter de to sidste finaler.
Tilmeldingsformular findes på hjemmesiden HER og ved kontoret. Det koster kr. 150,- pr. par som afleveres til kontoret sammen med tilmeldingen. Tilmelding er efter først til mølle, og senest torsdag d. 13 maj. Betalingen dækker turneringen, kaffe og rundstykker lørdag, samt sandwich og vand til frokost lørdag. Enkeltpersoner kan tilmelde sig (75 kr.), hvorefter udvalget vil forsøge at finde en makker. |