Turneringsdeltagelse
Der er mulighed for at spille masser af juniorturneringer både for de bedste juniorer og for de mindre turneringsvante og for de helt unge, der har lyst til at prøve kræfter mod spillere fra andre klubber. Mulighederne er følgende:
Minitennis turneringer minitennis er en særlig disciplin, der spilles med skumbolde på små baner. Minitennis spilles mest af mindre juniorer, men tilmelding er mulig for alle aldre. Turneringerne holdes flere gange i indendørssæsonen i Københavnsområdet og rundt omkring på Sjælland. Hold øje med opslagstavlen i Juniorrummet vedr. tidspunkt og tilmelding og check løbende SLTU's hjemmeside www.sltu.dk. Tilmelding sker på www.tennisinternet.dk. Sæsonen afsluttes med åbne Sjællands Mesterskaber med flere hundrede deltagere, der afholdes primo april i Lyngby. Medio april afholdes Københavns mesterskaber. Indbydelse slås op på www.ktu.dk nogle uger før. Også Hvidovre Tennis Klub afholder en såkaldt Minitennis Tour. Tilmelding kan ske på www.hvidovretennis.dk
Rating stævner er én dags turneringer, der er velegnede for U10/U12 juniorer, der gerne vil i gang med tumeringstennis. Ved disse stævner spiller børnene flere korte kampe. Hold øje med opslagstavlen i Juniorrummet vedr. tidspunkt og tilmelding.
Tour turneringer afholdes af unionerne; Sjællands Tennis Unions (SLTU’s) afholder mange såkaldte kategori 2 og 3 turneringer, der er velegnede for de dygtige juniorer, der ikke ligger i toppen af deres årgang, idet de 20 bedste på DTF’s rangliste oftest ikke må deltage. Igennem vintersæsonen er der Tours hver anden week end, og de tæller til DTF’s junior rangliste. Pris 300, kr pr. turnering. Tilmelding 4 uger før via DTF's on-line tilmelding www.dtftennis.dk/tilmelding.html. I udendørssæsonen er der ofte U10 rækker i disse stævner (her kræves ikke licens), hvor boblerne fra Tennisskolen kan få deres første turneringserfaring.
Dansk Terinisforbunds Vinter Tour kategori 1 turneringer er (bortset fra UM) de stærkeste turneringer for de gode juniorer i Turnerings og Elitegruppen. Der afholdes årligt ca. 20 af disse turneringer. Der kræves licens og de tæller til ranglisten.
UM (Ungdoms Danmarksmesterskaberne for juniorer) afholdes hvert år i påsken (indendørs) og i starten af skolesommerferien (udendørs). Her deltager HIK altid med et stort hold af de bedste turneringsjuniorer. Når UM afholdes uden for Sjælland arrangerer Juniorafdelingen en HIK lejr i forbindelse med mesterskaberne.
KTU-turneringer (Junior Københavns-mesterskaberne) afholdes hvert år i januar (indendørs) og maj/juni (udendørs). Alle på HIK’s Juniortræning opfordres til at deltage i disse mesterskaber.
NTS-mesterskaber Enkelte turneringer afholdes uden om dtftennis on-line tilmelding, bl.a. NTS-mesterskaberne. Se www.nts-tennis.dk
Tilmelding
Næsten alle turneringer gennemføres med juniorerne inddelt i 2 års intervaller: U12 for børn op til 12 år og tilsvarende for U14, U16 og U18. Enkelte turneringer har også en U10 gruppe. Eksempelvis er U10 gruppen for juniorer født i 1997 eller senere; U12 for juniorer, som er født i 1995 eller senere og så fremdeles. Oprykning fra en aldersgruppe til den næste foregår 1. januar hvert andet år.
Alle HIK juniorer i Turnerings og Elitegruppen skal have licensnr. fra DTF, hvorved de optages på computerranglisten. Licens anskaffes via kontoret.
Juniorerne (forældrene) skal selv sørge for tilmelding til turneringer. Trænerne bistår gerne med råd og anbefalinger. Tilmelding skal foregå vha DTF’s on-line tilmelding på DTF's hjemmeside (link nedenfor).
Brug følgende links til at orientere jer om turneringerne, tilmeldingsprocedurer og regler for deltagelse og spil:
DTF's hjemmeside
Vinter Tour 2007/2008
DTF's vejledning for deltagelse i turneringer
Turneringsregler
Turneringsansvarlige - Vinterturneringer 2007/2008
On-line tilmelding på DTF's hjemmeside (med vejledning)
Regler for pointtildeling
Minitennis regler
Omtale
Hvis du kender til nogle, der har opnået et godt resultat i en turnering, eller haft en sjov eller bemærkelsesværdig oplevelse, så send en mail til 140@mail.dk. Gerne med en lille medfølgende beretning. Så vil det blive lagt på HIK hjemmesiden som en nyhed. Vedlæg gerne digitiale fotos til billedarkivet.
God Kutyme
Du skal selv orientere dig på turnerings arrangørens hjemmeside, hvornår du skal spille.
Mød altid op senest et kvarter før den første kamp.
Meld dig kun til en turnering, hvis du er sikker på at kunne deltage i alle kampe i hele turneringen. Inklusiv trøstrunde.
Bliver du alligevel forhindret grundet sygdom, skade eller anden gyldig grund, så meld afbud i så god tid som muligt til turnerings lederen, som sædvanligvis står opført på kamp programmet.
Du bør altid sikre dig, at dit afbud er modtagt ved at du modtager kvittering i form af telefonisk svar, sms eller email.
Forsøg at melde dig til en turnering, som svarer til dit niveau, så du får jævnbyrdige kampe.
Opfør dig altid fair og sportsligt korrekt. Dette gælder også forældre.
God fornøjelse med turneringerne 2007/2008. |