Michael Andersen
HIK har megen glæde af sin rutinerede og stabile målmand Michael Andersen, der i mange kampe har bevist sit værd og reddet værdifulde points. Vi mødte Michael på anlægget ved Maglegårdshallen til en snak, efter en meget våd torsdagstræning;
Facts:
Alder: 27
Familiestatus: kæreste
Civil beskæftigelse: fuldmægtig i forsikringsbranchen
Tidligere klubber: Varde – Esbjerg - Glostrup - FC Roskilde
Livret: lasagne
Spidskompetencer: reaktionsevne
Hvordan er sæsonen forløbet?
Vi har ikke nået målsætningen, så det har ikke været tilfredsstillende. Vi skal alle blive bedre til ”at slås og dø med støvlerne på” også til træning - vi skal et gear op og slås lidt mere hvis vi, og det vil vi, skal rykke op.
Hvordan opfatter du HIK som klub og hvad kan forbedres?
En klub hvor man bliver behandlet rigtigt fint – en traditionsrig klub, hvilket man klart fornemmer hele tiden. Skal noget forbedres og holdet blive et stabilt 1. div. i den gode ende, skal der nok lidt mere professionalisme til, også udenfor banen. Kravene til klubberne, stiger for hvert år der går.
Hvad er din fremtid?
Jeg fortsætter i HIK. Jeg glæder mig til at være en del af ambitionen om at skabe et stabilt 1. div. hold i HIK.
Resultatet af kampen mod Vanløse?
Vi vinder 1-0 og har sæsonens 11 clean sheet.
Michael er udover at være en gennemsympatisk fyr, en der yder en 100 % indsats, både til træning og kampe. En spiller der ikke er bange for at udvise mandsmod og courage ved at svare på lidt skarpe spørgsmål – alt i HIK’s bedste interesse.
|