Aktieselskabet Thos. Sonne Junr., eller i daglig
tale ”Sonne”, er etableret i 1967 og leverer
i dag stålprodukter og metaller fra førende
europæiske stålværker til dansk og udenlandsk
industri, fra virksomhedens centrallager fra
centrum af Danmark – Middelfart.
 
Leverandør af bearbejdede komponenter,
halvfabrikata og råvarer
 
Sonne løser opgaverne ved hjælp af indgåelse af partnerskabsaftaler,
der bl.a. indebærer, at komponenter og
råvarer leveres direkte ind i kundernes produktion. Dette
giver kunderne ro i sindet og tid til andre opgaver.
 
Virksomheden råder over i alt 60.000 m2 heraf 7.500
m2 lager og desuden Danmarks største save- og bearbejdningscenter,
bestående af mere end 30 maskiner
til savning, smigskæring, boring, børstning, slibning,
vask, bukning, stansning m.v.
 
Gennem fokusering på fleksibilitet og kvalitet ønsker
Sonne at skabe mest mulig værdi for kunderne, ved
at minimere kundernes lagre og kapitalbinding og at
medvirke til at øge kundernes leveringssikkerhed og at
reducere gennemløbtiderne i forsyningskæden.
 
Automatisering i stedet for oursourcing
 
Netop for at sikre en ensartet høj kvalitet og fleksibilitet
og stadig kunne tilbyde sine kunder leverancer indenfor
et bredt felt af markeder og segmenter, har Sonne valgt
at søge at undgå outsourcing.
Den indbyggede usikkerhed i outsourcing, der består i
afhængighed af underleverandørers evne til at kunne
opfylde kvalitets- og fleksibilitetskrav, elimineres ved
at man i stedet bearbejder råvarerne selv. Sonne
har derfor i høj grad satset på en automatisering af
processerne for derved at kunne levere i de ønskede
mængder og med den ønskede kvalitet til den rette
tid.
 
Sonne hører til på Koesmosevej 48-58, 5500 Middelfart og Buddingevej 39, 2820 Kgs. Lyngby. Læs mere på: www.sonne-junr.dk
Sponsorer:
Senest opdateret: Print | Til toppen | Sitemap