A. Guhle & Søn

Efter 5 generationer og mere end 140 års eksistens er glarmestervirksomheden A. Guhle & Søn A/S en velkendt og velrenommeret virksomhed i det grønne område. Butikken på Strandvejen 335 har haft de samme lokaler siden starten.

 

(billedet er taget ca. 1912)

 

At overleve i 140 år kræver konstant udvikling og fokusering på kunders skiftende behov. A. Guhle og Søn A/S er i dag et moderne glarmesterfirma, med eget rammeværksted og sliberi og veludannede fagfolk.

 

Blandt virksomhedens mere kendte løsninger er Nationalbanken, glastilbygningen på Hotel Kong Arthur og skudsikker skillevæg på Dronningetrappen, Christiansborg. A. Guhle og Søn A/S udfører også opgaver for private, lige fra udskiftninger af rude knust under boldspil over brusekabiner til hele renoveringsopgaver.

 

Fremtiden tegner spændende og Glarmester Allan Guhle, 5 generation satser på en videreudvikling baseret på høj håndværksmæssig kvalitet.

 

- Fremtiden ser lys ud for virksomheden, vi har meget travlt for tiden. Vores forsatsvindue system er populært, ligesom vi har stor efterspørgsel på vort badeværelse/kabine løsninger.

Den faste forankring i lokalområdet gennem 140år har også medført et personligt engagement i lokalsamfundet

- A. Guhle og Søn A/S sponsorerer flere lokale sportsklubber heriblandt HIK, SIF, Ordrup Cykel Klub. Jeg er desuden næstformand i Håndværkerforeningen.  

A. Guhle og Søn A/S har været sponsor i HIK gennem flere år, og derigennem støttet både eliten og bredden. De nye tiltag i ledelsen af HIK professionel fodbold modtages positivt.

- Vi ser frem til at få gavn af sponsornetværk og det medfølgende sociale samvær, siger han. HIK.

 

Mere information og inspiration kan findes på firmaets web adresse www.guhle.dk

 

I HIK sætter vi pris på samarbejdet med Guhle & Søn.

Sponsorer:
Senest opdateret: Print | Til toppen | Sitemap