Lørdagens opgør mod Fremad Amager markerer afslutningen på efteråret 2011 og er således sidste kamp inden vinterpausen. En speciel velkomst skal lyde til Fremad Amagers normalt store og medlevende fanskare, I har været savnet de seneste år.
 
HIK kan entrere Gentofte Stadion efter 3 sejre i træk, senest med en flot gevinst ude mod Avarta. I den kamp leverede holdet atter en solid arbejdsindsats og periodevist rigtigt godt spil. På trods af de mange skader fungerede defensiven i store dele af kampen og der blev igen spillet til nul - offensivt blev der skabt gode muligheder og med lidt større skarphed var det blevet til flere scoringer.
Truppen ligger nu på divisionens tredjeplads med 29 points og kan med en god afslutning, samlet set være tilfredse med første halvsæson. Starten på efteråret var meget flot, uden nederlag i de første 8 kampe - hvorefter et mindre formdyk indtraf med pludseligt 3 nederlag i træk inden holdet kom tilbage på sporet. Med til historien hører dog også at truppen har været præget af skader og karantæner i et nærmest uhørt omfang, så vilkårene har været vanskelige.
 
Nyoprykkede Fremad Amager har formået at etablere sig i midten af divisionen og opnået 2 sejre og en remis i de seneste 3 kampe - så formkurven er klart stigende. Holdet råder over store profiler ikke mindst offensivt med bla. Olcay Senoglou og Mohammad Abdalas, der kan bringe enhver modstander i problemer.    
 
HIK må, set udfra tabellen, betragtes som favoritter. Men i denne sæsons meget tætte division, hvor alle slår alle, må dagens kamp betragtes som ganske åben. HIK kan vinde, hvilket vil kræve en fokuseret løbevillig indsats gennem samtlige 90 minutter fra alle mand og skarphed i front til at udnytte de muligheder der vil opstå. Defensivt kræver en sejr at gæsternes kvalificerede offensiv kontrolleres og deres muligheder holdes på et minimum.
 
 
Næste hjemmekamp er 31/3 2012 hvor Elite 3000 kommer på besøg.
Sponsorer:
Senest opdateret: Print | Til toppen | Sitemap